Kategori: Vandrefolk

Vi var 4 mimrere, der med lette fjed vandrede ud ad strandstien mod Rincón, og inden vi fik set os om, havde vi gået 8 km!

Vi krydsede de to smukke gangbroer af træ og nød synet af det blå/hvide hav hele vejen. Helt surrealistisk, ligesom Dalís smeltede ure på stranden, stod der en taburet eller måske en fodskammel med lakerede rundbueben, der så ud, som om den lige var blevet hentet i stadsestuen, ene og forladt på stranden.

Det er lidt af en udfordring at få kaffe på denne del af turen. “Benyt indgangen fra gaden”, står der. Kun for at blive mødt af et andet skilt: “Benyt indgangen fra stranden”. Men vi blev da lukket ind til sidst, dog ikke uden at skulle opgive navn og tlf.nummer (???).

Lene faldt så lang hun var, fordi stien var undermineret, men hun faldt blødt i sandet, så der skete ikke noget.

En dejlig mimretur i godt gå-vejr, en af de sidste i denne omgang.

Mimreturen gik i denne uge til Río Seco.
Vi gik ned til flodsengen ved Bavaria Golf og vandrede i adstadigt tempo langs den ud til Trailerparken/kolonihavehusene, hvor vi tit har været på turen til Liljemarken. Der er der bænke og borde, hvor vi spiste vores madpakker. Der var heldigvis ingen forladte ponyer denne gang. Vi var 6 mimrere, der tilbagelagte 4,5 km i alt.
Kaffen indtog vi, ikke hos Eva, men den næste nabobar til Klubben.

Igen var vi en lille flok på 7 mimrere, der mødtes på vejen op til stenbruddet San Pitar. Der var selvfølgelig lukket for selve stenbruddet, men vi noterede telefonnummeret, i fald….. måske, hvis vi engang er mange flere, kan kontakte arkæologisk afdeling i Vélez og få dem til at lukke op og vise os rundt? Jeg læste i Axarquía Tidende (eller hvad de nu kalder sig..), at et større renoveringsarbejde er planlagt for at forvandle stenbruddet til en turistattraktion. Så der er måske håb forude.
Efter at have kigget ind mellem tremmerne og set det, vi kunne, fortsatte vi op, op, op gennem en nydelig urbanización og derefter nedad igen til bilerne.
På den farverige café Mirró i Benajarafe spiste vi deres superlækre pitufos, og også kaffen var god.

Mónica

Mimreturen gik til strandpromenaden i Torrox Costa. Vi var bare 3 deltagere, men mødte undervejs 2 andre klubmedlemmer, der netop var landet i Spanien dagen i forvejen, og blev budt på en øl i deres dejlige lejlighed. Der spiste vi så vores madpakker og fik en lang snak om gamle dage. Der var nogle få turister, der var kommet til Costa del Sol for at sole sig. Og det gjorde de så, mens de holdt på hat, briller og parasol i den kraftige vind.